Skal jeg vælge mellem psykoterapi og hypnoseterapi?
Nej. Vi taler om det ved forsamtalen og lægger en plan sammen. Nogle forløb er ren psykoterapi, andre inddrager hypnose undervejs.
Hvad er forskellen på psykoterapi og hypnoseterapi?
Psykoterapi arbejder med samtalen som det primære redskab i terapien. Hypnoseterapi bruger hypnose, i form af en dyb tilstand af fokuseret opmærksomhed, til at arbejde med det, der ligger uden for den bevidste tanke, og som samtalen alene ikke altid kan nå til.
Hvad koster et forløb, og hvor mange sessioner tager det?
Hypnoseterapi koster 1450,- for 80 minutter. Psykoterapi har midlertidigt en reduceret pris på 500kr for 50 minutter ifm. videreuddannelse; førprisen er 900,-. Studerende og ledige får 10% rabat. Se den fulde prisoversigt her på siden.
Hvor mange sessioner skal jeg regne med?
Det afhænger af det, du ønsker hjælp til, dit udgangspunkt og den metode, vi bruger. Nogle vælger et kortere forløb, mens andre har gavn af flere sessioner. Vi taler løbende om, hvordan du oplever forløbet, og om planen fortsat giver mening for dig.
Hvordan foregår en hypnoseterapisession?
En session starter med en samtale, hvor vi afklarer dine ønsker og rammerne for arbejdet. Herefter guider jeg dig ind i en afslappet og fokuseret tilstand, hvor vi bruger forslag, visualisering og dialog i dit tempo. Til sidst guider jeg dig ud af hypnosen, og vi runder sessionen af sammen. Oplevelsen og udbyttet varierer fra person til person, og der kan ikke på forhånd gives garanti for et bestemt resultat eller antal sessioner.
Hvad kan hypnoseterapi behandle?
Hypnoseterapi kan indgå i terapeutisk arbejde med blandt andet angst, stress, fobiske reaktioner, vaner, traumer og belastningsrelaterede kropslige spændinger. Om metoden er relevant, afhænger af din situation og vurderes sammen med dig. Hypnoseterapi erstatter ikke lægelig eller psykiatrisk udredning og behandling, når det er nødvendigt.
Kan alle komme i hypnose?
De fleste kan opleve en grad af hypnotisk fokus, men dybden og oplevelsen varierer fra person til person. Du skal være upåvirket af alkohol og stoffer under sessionen, og hypnoseterapi er ikke egnet under en psykotisk tilstand. Er du i tvivl om, hvorvidt metoden passer til dig, afklarer vi det inden et eventuelt forløb.
Er hypnose sikkert, eller kan jeg blive tvunget til noget?
Hypnose foregår som et samarbejde, og du kan vælge ikke at følge et forslag eller bede om at stoppe sessionen. Jeg arbejder ud fra de ønsker, værdier og grænser, vi har aftalt. Som ved anden terapi er det vigtigt at vælge en behandler, du har tillid til, og at fortælle om relevante helbredsmæssige eller psykiske forhold inden forløbet.
Hvordan føles hypnose?
For mange føles hypnose meget afslappende, næsten som om du er "langt væk", samtidig med at du er bevidst til stede. Har du prøvet guidede meditationer eller visualiseringsøvelser, kan det minde lidt om den fornemmelse. I hypnoseterapien er der desuden en mere aktiv del, hvor jeg taler med dig, mens du er i hypnose, hvilket for mange føles anderledes, fordi du selv er aktivt med, samtidig med at du oplever at være dybt afslappet.
Hvad er hypnoseterapi ikke?
Hypnoseterapi er ikke magi eller en garanti for hurtige resultater. Det er et samarbejde mellem terapeut og klient, hvor motivation, tryghed og din aktive deltagelse har betydning. Metoden kan give en anden adgang til egne oplevelser og ressourcer, men udbyttet er individuelt.
Hvad betyder det for effekten, at jeg selv er motiveret for forandring?
Din egen forventning til terapien og dit ønske om at arbejde aktivt for en forandring har stor betydning for udbyttet, både ved psykoterapi og hypnoseterapi. Terapien er et samarbejde, ikke noget, der blot sker for dig. Jo mere åben og aktiv du er i processen, desto større er sandsynligheden for, at du oplever den forandring, du ønsker.
Hvad siger forskningen om hypnoseterapi?
Angst. Meta-analyser peger på, at hypnose kan reducere angstsymptomer for nogle mennesker, ofte som supplement til anden behandling. Studierne varierer i kvalitet, målgruppe og metode, så resultaterne kan ikke overføres direkte til alle.
Kilder:
Valentine et al.s meta-analyse (2019),
Kirsch, Montgomery & Sapirsteins meta-analyse (1995),
Robertson, D. (2013)
Stress. Enkelte reviews og kontrollerede studier peger på, at hypnosebaserede interventioner kan reducere oplevet stress i bestemte grupper. Dokumentationen er endnu ikke ensartet nok til at forudsige effekten for den enkelte.
Kilder:
Fisch et al.s systematiske review (2017),
Fisch et al.s randomiserede kontrollerede trial (2020),
Naghani et al.s studie (2019),
Olendzki et al.s randomiserede kontrollerede pilotstudie (2020)
Traumer og PTSD. Der findes studier af hypnose som supplement i traumebehandling, men forskningsgrundlaget er begrænset og resultaterne varierer. Ved PTSD eller komplekse traumer bør behandlingen tilrettelægges traumeinformeret og ved behov koordineres med læge eller psykiatri.
Kilder:
O'Toole et al.s metaanalyse (2016),
Bryant et al.s randomiserede studie (2005)
Hovedpine og migræne. Forskning i hypnose ved smerter og enkelte studier af hovedpine og migræne peger på mulig symptomlindring for nogle. Hovedpine kan have mange årsager, og nye, kraftige eller vedvarende symptomer bør vurderes af en læge.
Kilder:
Milling et al.s meta-analyse af kliniske smerter (2021),
Taylor & Genkovs litteraturreview (2019),
Khazraee et al.s randomiserede kontrollerede studie (2023),
Adachi et al.s meta-analyse af kroniske smerter (2014)
Søvn. Systematiske reviews peger på mulige forbedringer i visse søvnmål, men studierne er forskellige, og evidensen er endnu begrænset. Ved længerevarende søvnproblemer bør mulige medicinske og psykiske årsager også vurderes.
Kilder:
Wofford et al.s systematiske review (2023),
Lam et al.s systematiske review (2015)
Ovenstående er generelle forskningsresultater. Din egen oplevelse og dit udbytte af terapien vil altid være individuelt.
