Hypnoseterapi & samtaleterapi  København & online

Sidder du fast?

I en svær periode, i et mønster, der gentager sig, eller i en vane, du gerne vil af med?

Hypnoseterapi er nænsom og dybdegående terapi, der sigter mod de lag, som kan være svære at nå med samtale og bevidst forståelse alene.

Book gratis forsamtale

15 min over telefon. Sessioner i København NV og online.

Josefine Biker, hypnoseterapeut, i klinikken i København NV

Et udpluk af det, jeg arbejder med

Genkender du noget af det?

Du fungerer udadtil, men trives ikke rigtig indeni.

Du siger ja, selvom du mærker, at du har brug for at sige nej.

Du oplever, at de samme problemer eller konflikter gentager sig i dine relationer.

Du falder tilbage i en vane, du egentlig ønsker at ændre.

Du har svært ved at finde ro, også når der er tid til at slappe af.

Uro og angst fylder, også når der ikke er noget konkret at være bange for.

Tidligere oplevelser er ikke faldet helt på plads i dig og fylder mere, end du ønsker.

En frygt, fx for at flyve eller for højder, begrænser dig.

Din krop siger fra, fx ved at du skærer tænder om natten eller går rundt med spændinger.

Du behøver ikke at kunne forstå eller forklare det hele på forhånd. Vi tager udgangspunkt i det, du oplever, og undersøger det sammen.

Der er ikke noget galt med dig

Du fortjener at blive taget alvorligt, også af dig selv

Du er formet og præget af meget mere, end du selv har valgt. Af det, du er født med, af dem, der kom før dig, og af alt det, du har levet i. Meget af det har du ikke haft indflydelse på, og det kan du ikke gøre for. Heldigvis kan du tage ansvar for, hvad du gør med det nu. Du kan vælge at kigge på det, der ikke længere fungerer for dig, og arbejde med at ændre det.

Der kan være mange grunde til at overveje terapi.

Hvis du mærker, at noget ikke er, og måske længe ikke har været, som du ønsker, kan terapi være en god støtte.

Du fortjener at have det godt. Vi kan arbejde med stort som „småt“, og ofte er det, der føles „småt“, slet ikke så småt. Terapi kræver noget af dig: mod, tid og energi. Det kan give meget igen. Du behøver ikke gå igennem det alene, og det er min fornemmeste opgave at støtte og guide dig på vejen.

Portræt af Josefine Biker i ternet skjorte

Om mig

Hej, jeg hedder Josefine

Jeg er hypnoseterapeut, uddannet ved Hypnosehuset Danmark, og sociolog fra Københavns Universitet. I min praksis arbejder jeg med hypnoseterapi ud fra en struktureret, nænsom og dybdegående metode.

Terapien er et samarbejde. Jeg møder dig med nærvær og nænsomhed, og med modspil, når det er det, der skal til. Jeg guider, og du er aktiv hele vejen. Sammen arbejder vi med de mønstre og reaktioner, der ligger under tankerne, så du får mulighed for at mærke en forandring.

Min tilgang er inspireret af neuroaffektiv udviklingspsykologi, parts work/internal family systems og tilknytningsteori, og jeg arbejder traumeinformeret. Vi går i et tempo, hvor både krop og nervesystem kan følge med.

Læs mere

Hvorfor hypnoseterapi

Fokus på de underbevidste lag

Dine grundlæggende og ofte ubevidste overbevisninger om dig selv og gamle oplevelser, der ikke er blevet bearbejdet, påvirker, hvordan du har det og reagerer. Ofte ligger det i de underbevidste lag, som tankerne ikke når ned til alene.

I hypnose er du afslappet og har et indadrettet fokus.

Terapien sigter mod de mønstre, der former dine tanker, følelser og handlinger, og mod det, der ligger bag. Vi kan ikke ændre, hvad der er sket. Til gengæld kan vi arbejde med, hvordan det sidder i dig i dag, og med din oplevelse af det.

Nogle vælger at følge op med samtaleterapi og få støtte undervejs i den videre proces. Det er helt okay at have brug for eller ønske støtte, uanset hvad du står i.

Få svar på de spørgsmål, mange stiller

Hypnoseterapi hos mig

Hypnosen er det bærende element

I hypnoseterapi er hypnosen det bærende element. Sammen går vi ind bag det, der fylder, med det sigte, at du kan (gen)aktivere dine indre ressourcer og udvikle mere hensigtsmæssige mønstre.

Undervejs arbejder vi med, at du bliver tryggere ved og mere fortrolig med det, din krop, dit sind og din intuition fortæller dig.

Så du kan lytte til dig selv og bruge det, du mærker.

Et forløb med hypnoseterapi er typisk på 3 til 6 sessioner. Få sessioner kan være nok til at sætte noget i bevægelse. Bagefter kan du vælge at følge op med samtaleterapi, enten et stykke tid senere eller som løbende støtte i en større proces.

Temaer

Det kan vi arbejde med

Personlig udvikling At (gen)finde kontakten til dig selv.
Selvværd og grænser At mærke dig selv, dine behov og dine grænser, og stå ved dem.
Relationer Når de samme mønstre gentager sig, eller efter et brud.
Stress, uro og udbrændthed Når hovedet ikke slukker, og ro er svær at finde.
Krop og psykosomatik Når kroppen siger fra, før hovedet gør.
Angst og fobier Når ubehaget får dig til at holde dig tilbage.
Rygestop og snusstop Fra vane til valg, med fremtiden som udgangspunkt.
Sorg og tab Når du har mistet nogen eller noget, der betød meget.

Andre siger

„Jeg har prøvet forskellige terapiformer, nogen bedre end andre, men aldrig har jeg oplevet så store positive ændringer, som efter jeg prøvede hypnoterapi hos Josefine."
Kvinde, 35 år
„Josefine var med til at hjælpe mig videre efter at jeg havde været gået ned med stress."
Mand, 35 år
„Min oplevelse hos Hypnoseterapi Kbh har været en af de bedste ting, jeg har gjort for mig selv indenfor de sidste par år. Jeg kan og vil varmt anbefale Josefine."
Kvinde, 32 år

Fra første kontakt

Sådan foregår det

01

Gratis forsamtale

15 minutter over telefon, hvor vi finder ud af, om det passer til dig. Du forpligter dig ikke til noget.

02

Sessioner

1 time og 20 minutter i klinikken i København NV eller online.

03

Forløbet

Et forløb er typisk på 3 til 6 sessioner. Vi aftaler det sammen.

Læs mere om priser og praktik

Ofte stillede spørgsmål

Tænker du...

Har jeg det dårligt nok til at gå i terapi?

Det handler ikke om at have det dårligt nok. Det er nok, at du gerne vil have, at noget skal være anderledes. Er du i tvivl, så tag det med til forsamtalen.

Er jeg i kontrol under hypnose?

Ja. Hypnose foregår som et samarbejde, og du kan vælge ikke at følge et forslag eller bede om at stoppe. Du er ved fuld bevidsthed og bruger aktivt din forestillingsevne. Jeg arbejder ud fra de ønsker, værdier og grænser, vi har aftalt.

Kan hypnose foregå online?

Ja. Du skal kunne sidde eller ligge et roligt og trygt sted, hvor du er uforstyrret under hele sessionen, og have en stabil internetforbindelse og en enhed med kamera og lyd.

Hvad gør jeg, hvis jeg står i en akut krise?

Hypnoseterapi er ikke akut hjælp. Står du i en akut krise eller har tanker om selvmord, så kontakt Livslinien på 70 201 201, Akuttelefonen på 1813, eller ring 112 ved akut fare.

Se alle spørgsmål

Vi starter med en gratis forsamtale på 15 minutter over telefon

Du fortæller kort om din situation, og vi finder sammen ud af, om hypnoseterapi passer til det, du søger.

Book gratis forsamtale